Sådan vælger du den rette støtte
Når livet slår knuder, eller det mentale helbred udfordres, kan det være en jungle at finde rundt i de mange forskellige titler i det danske behandlersystem. Hvem gør egentlig hvad? Hvad er deres forcer, og hvad skal du være opmærksom på?
Mange begår den fejl at vælge behandler udelukkende ud fra, hvad der er gratis, hvem der er tættest på eller hvad de kan få tilskud til gennem sygesikringen. Men i sidste ende er det dit eget valg. For at få den rette hjælp, må du vide, hvad du reelt bestiller.
Jeg plejer at sige, at det er lidt ligesom at gå ind til en bager og sige, at man er sulten. Gør du det, får du sandsynligvis noget brød og bagefter kan du ikke rigtig tillade dig at beklage dig over, at du ikke fik grøntsager eller kød. Du skal med andre ord vide, hvilken butik du går ind i.
Her får du overblikket over de tre store faggrupper i Danmark, så du kan vælge netop det, dit system har brug for.
1. Psykiateren: Den medicinske og biologiske ekspert
En psykiater er en uddannet læge, som efterfølgende har specialiseret sig i psykiatri (sygdomme i sindet). De arbejder primært med diagnosticering og medicinsk behandling af sværere psykiske lidelser.
Fordele: De har en enormt stærk medicinsk og biologisk viden. Hvis du har mistanke om en diagnose som ADHD, svær klinisk depression, bipolar lidelse eller skizofreni, er det psykiateren, der kan udrede dig og sammensætte en medicinsk behandling, der stabiliserer dig så du kan komme videre i dit liv.
Ulemper: Tiden er ofte knap. En konsultation hos en psykiater handler sjældent om dyb, personlig udvikling, krop eller eksistentielle samtaler. Fokus er overvejende klinisk og symptombaseret. Derudover er der ofte meget lange ventetider i det offentlige system.
2. Psykologen: Den akademiske og samtalebaserede ekspert
En psykolog har en femårig akademisk uddannelse (cand.psych.) fra universitetet. De har dybdegående viden om menneskets normale udvikling, tænkning, adfærd og psykiske kriser.
Fordele: Deres uddannelse sikrer et højt, ensartet fagligt niveau baseret på akademisk teori og forskning. De er dygtige til samtalebehandling af alt fra sorg og stress til angst og depression, og mange har mulighed for at tage imod lægehenvisninger, hvor du får tilskud til terapien.
Ulemper: Uddannelsen på universitetet er overvejende teoretisk. Det betyder, at en psykolog ikke automatisk er trænet i at inddrage kroppen, intuitionen eller eksistentielle aspekter i terapien, medmindre de efterfølgende har taget specifikke efteruddannelser i dette. Her er der ofte også lange ventetider og de har måske ikke de helt store personlige erfaringer med selvudvikling eller med at være i terapi selv.
3. Psykoterapeuten: Den erfaringsbaserede og holistiske ekspert
En psykoterapeut har typisk en anden erhvervsbaggrund i bunden og har derefter taget en fireårig praktisk uddannelse i psykoterapi. Titlen er ikke beskyttet i Danmark, så det er ekstra vigtigt at kigge terapeuten efter i sømmene og mærke efter, så du finder den terapeut der er den rigtige for dig. Til gengæld bliver du fri for ventetider. Læs evt. mine overvejelser om at vælge den rigtige psykoterapeut her.
Fordele: Hvor psykologstudiet foregår med næsen i bøgerne, foregår psykoterapeutuddannelsen i praksis. Der er krav om omfattende egenterapi – terapeuten skal have gået vejen selv og mærket metoderne på egen krop. Psykoterapeuter arbejder ofte meget holistisk og integrerer både det kropslige, det følelsesmæssige og det eksistentielle plan. Som regel kan du også komme i terapi hurtigt hos en psykoterapeut.
Ulemper: Da titlen ikke er beskyttet, skal man som klient selv lave sit hjemmearbejde for at sikre terapeutens kvalitet. Desuden yder den offentlige sygesikring som udgangspunkt ikke tilskud til psykoterapeuter, så her skal du som regel betale det fulde beløb selv, medmindre du har en privat sundhedsforsikring.
Det økonomiske dilemma og dit frie valg
I Danmark kan du få tilskud til en psykolog, hvis du har en lægehenvisning, og behandling hos en psykiater er som regel gratis, hvis du kan vente på at få tid. Det får mange til automatisk at vælge disse veje for at spare penge.
Men hvis dit system kalder på at mærke kroppen, arbejde med eksistentielle problemer, åndelighed eller traumer på et dybere plan, hjælper det ikke meget, at “brødet hos bageren” er billigt eller gratis. Hvis du har brug for grøntsager, er det bedst at gå til grønthandleren.
Det er også værd at huske på, at du i virkeligheden har brug for både grøntsager, brød og kød i din hverdagskost for at spise sundt. På samme måde kan du sagtens gøre brug af flere behandlere på én gang, når du arbejder med dit mentale helbred. Du kan for eksempel blive udredt og evt. få medicin gennem en psykiater, samtidig med at du sideløbende arbejder med dit liv og dine mønstre på et dybere plan hos en psykoterapeut.
Det er dit liv, dit mentale helbred og dit frie valg. Nogle gange er den bedste investering i dig selv at betale for præcis den eller de behandlere, der har den rette tilgang, frem for at lade sygesikringen diktere, hvem du sidder overfor.
Mærk efter, hvad du reelt er sulten efter – og vælg din behandling derfra.